2. februar 2024

Den første titel - pokalsejren i 2010

1. juli 2003 så FC Nordsjælland dagens lys, som en overbygning på Farum BK. Blot syv år senere, stod klubben med sin første titel i hænderne, nemlig sejren i pokalturneringen i 2010 efter finalesejr over FC Midtjylland.

Nicolai Stokholm, anfører for klubben, førte med endnu en forbilledlig indsats klubben til sejren, både med mål og en titel som Årets Pokalfighter.

- Det er en god dag for FC Nordsjælland. Vi kom herind for at vinde pokalen, det gjorde vi, og vi er lykkelige, sagde Stokholm efter triumfen.

Den store triumf sikrede ikke blot en pokal til skabet i Farum - den sikrede også, at FC Nordsjælland tog et skridt op i hierarkiet i dansk fodbold.

Fra at være en klub, der kun, lige inden overbygningen kom til, havde sikret Superliga-bronze i 2003, blev klubben pludselig en, man skulle regne med i toppen af dansk fodbold.

For året efter, var FC Nordsjælland der igen, endnu en pokaltitel blev hentet, og to år efter den første pokaltitel, kom det danske mesterskab også i hus. Siden fulgte en sæson med sølvmedaljer, så den første pokaltriumf var i høj grad med til at bygge FC Nordsjællands fundament som en succesfuld topklub.